Job Openings e-handelselev med stor interesse for sejlsport

About the job e-handelselev med stor interesse for sejlsport

Hos Marineudstyr.dk har vi haft rigtig travlt i 2020, og vi forventer at 2021 bliver endnu vildere. Vil du være med på holdet? Så læs med her:

Vi søger en e-handelselev med stor passion for sejlsport til vores team i Holstebro, med start snarest muligt, og senest 1. marts 2021. Det er helt afgørende, at du har stor interesse for sejlsport og udstyr, samt at du skriver dansk helt perfekt. Har du dertil erfaring med fx. SoMe, kampagnemails eller andet e-commerce-relateret, vil det naturligvis være en fordel, men det er ikke et krav.

Udgangspunktet er, at du ansættes som “Elev indenfor Digital Handel B2C”, som du kan læse mere om her. Uddannelsen indeholder bl.a. 8 ugers skoleophold i løbet af de 2 år, din elevtid varer. Om du er ung eller ‘gammel’ er ikke afgørende - vi ansætter gerne voksenelever, og vores mål er at du fortsætter hos os i mange år efter endt uddannelse.

Dine opgaver hos os tilpasses efter dine kompetencer og ønsker, men kan bl.a. indeholde:

  • Kundeservice og ordrehåndtering
  • Rådgivning og tilbudsgivning
  • Berigelse af varer
  • Afvikling af markedsføringskampagner
  • Foto- og videoproduktion


Marineudstyr.dk er en ren e-handelsvirksomhed med hjemsted i Holstebro. Vi sælger bådudstyr i Danmark, Norge og Sverige som dropshipping via vores Magento webshop. Vi har ambitiøse vækstplaner for de kommende år og udbygger løbende vores team med nye besætningsmedlemmer.

Praktiske oplysninger:

  • Krav: Du har en handelseksamen (HHX, EUX eller EUD med fagretning Handel)
  • Løn ifølge gældende satser og HK overenskomst
  • Spørgsmål: På mail til LK@etraders.dk
  • Ansøgningsfrist: 23. november 2020
  • Start: Snarest muligt og senest 1. marts 2021


Vi glæder os til at høre fra dig!