About the job Solution Architect
Vil du være med til at bygge bro mellem forretning, arkitektur og teknologi i en organisation, der står midt i sin største digitale transformation? Hos Forca får du som Solution Architect en nøgleposition tæt på forretningen med ansvar for løsninger, der binder det hele sammen.
Bindeled mellem forretning, arkitektur og leverandører
Som Solution Architect bliver du bindeled mellem forretningen, Forcas arkitekturfunktion og eksterne leverandører. Du får en central rolle i samarbejdet frem mod Go Live af Horizon-programmet og i videreudviklingen derefter. Det er dig, der omsætter forretningsbehov til løsningsdesigns og sikrer, at løsningerne både fungerer teknisk og understøtter en effektiv service for kunder og medarbejdere.
Du skaber fælles forståelse og faciliterer dialoger, hvor du samler trådene mellem forretningsområder, arkitekturprincipper og leverandørernes løsninger. Du har ansvar for at udvikle og vedligeholde løsningsarkitektur på tværs af brugerrejser og systemer og bidrager til, at løsninger følger Forcas principper og kvalitetskrav. Rollen kræver, at du kan stå ved tavlen, tage ansvar for arkitekturens kvalitet og sikre, at teknologisk sammenhæng og forretningslogik går hånd i hånd.
Arkitekturmæssig tyngde og stærk formidling
Du har solid erfaring med løsningsarkitektur og har arbejdet tæt med både forretning og leverandører. Du skaber overblik, forstår integrationsmønstre og kan formulere arkitektur, der kan implementeres. Du har blik for datamodellering, helhed og konsistens på tværs af systemer.
Erfaring fra pensionsbranchen eller finanssektoren er en fordel, ligesom kendskab til teknologier som Snowflake, CRM eller medlemsnære løsninger kan være relevant. Du trives i komplekse programmer, hvor tempoet er højt og beslutningerne vigtige.
Som person er du en tydelig formidler, en stærk facilitator og en struktureret arkitektonisk autoritet. Du arbejder selvstændigt og kan stå fast, samtidig med at du skaber følgeskab og forståelse for retningen.
En nøgleposition i en virksomhed i bevægelse
Stillingen er placeret i Forcas afdeling for Digital Transformation. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med arkitekter, data engineers og governance-specialister, hvor samarbejde, retning og faglig udvikling er i fokus. Rollen giver mulighed for at bidrage til en kæmpe transformation, hvor teknologi og forretning smelter sammen i en ny struktur.
Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant, Fares Almas på +45 5369 6984. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig - det er ikke nødvendigt at medsende ansøgning.
Forca A/S
Forca er et fællesejet serviceselskab med cirka 430 medarbejdere, der leverer medlemsservice, aktuarservice, analyse, fondsservice, administration samt IT- og forretningsudvikling for en række pensionsselskaber. Virksomheden har hovedsæde i Hellerup ved Tuborg Havn med udsigt til vandet og arbejder hver dag for at skabe effektive, digitale løsninger, der styrker kundernes forretning og deres medlemmers pensionsværdi.
Læs mere på www.forca.dk.