Job Openings Tegnestuechef

About the job Tegnestuechef

Vil du stå i spidsen for tegnestuen hos HusCompagniets rækkehus satsning? Vil du være med til at udvikle og forme forretningen og være med til at gøre HusCompagniet A/S til investorernes førstevalg? Så bliv en del af HusCompagniet A/S som deres nye tegnestuechef.

Stå i spidsen for HusCompagniets tegnestue
Som tegnestuechef får du det overordnede ansvar for tegnestuen af HusCompagniets rækkehusbyggerier til B2B segmentet i hele landet. Med reference til produktionsdirektøren for B2B kommer du til at lede og udvikle tegnestuen. Du bliver en del af ledergruppen for produktionen og sparringspartner til produktionsdirektøren og projektcheferne for B2B forretningen. Du får ansvaret for, at processerne i tegnestuen optimeres mest muligt således, at dit team kan gennemføre projekterne inden for bedste tid, kvalitet og økonomi. I samarbejde med resten af teamet bliver du ligeledes en vigtig del af den fortsatte udvikling af HusCompagniet A/S.

Stærk tegnestuechef med god indsigt i boligbyggeri 
Vi forstiller os, at du har en byggeteknisk uddannelse med en baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt og med erfaring fra en lignende stilling – gerne inden for rækkehusbyggeri. Du besidder et indgående kendskab til bygningsreglementer. Du besidder endvidere et godt købmandskab og evner at skabe god forretning i de enkelte byggerier. Du har kendskab til, og gerne erfaring med, DGNB-certificering. Du er en leder, hvor det er helt naturligt at være sparringspartner for både dine medarbejdere, men også dine kollegaer i ledergruppen. Du motiveres af at være i en ung organisation, der er præget af dynamik og entreprenørånd, og du er ikke bange for at udfordre dig selv.

Skal du med på holdet?
Her får du muligheden for at være med til at lede og udvikle tegnestuen i HusCompagniets B2B afdeling. Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden Venaris Executive Search. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant, Lars Nordlund Bidstrup, på tlf: 31233018. Du kan uploade dit CV ved at klikke på ”Apply” – vi behøver ingen ansøgning. Alle henvendelser behandles fortroligt. Se mere om Venaris Executive Search: www.venaris.dk.

HusCompagniet A/S
HusCompagniet er nordens største husbygger, der årligt hjælper 1700 familier med at bygge deres drømmehus, med over 40 års erfaring og dygtige byggerådgivere fordelt på 16 lokale kontorer. HusCompagniet A/S´ oprindelige fokus på byggeri af typehuse er de seneste år blevet udvidet med rækkehusbyggeri, og med en styrket interesse i segmentet har HusCompagniet A/S suppleret deres forretning med større projektsalg til private og institutionelle investorer. www.huscompagniet.dk