Job Openings Projektdirektør

About the job Projektdirektør

Få ansvaret for store og komplekse byggeprojekter hos en af Nordens førende entreprenørvirksomheder.

Lederskab, ansvar og stærke partnerskaber
Som Projektdirektør i NCC får du ansvaret for gennemførelsen af et komplekst byggeprojekt i milliardklassen fra opstart til aflevering. Du vil referere til Områdedirektøren for NCC Building, Erhverv og blive garant for, at projektet leveres til tiden, i den aftalte kvalitet og inden for de økonomiske rammer. Samtidig får du en central rolle i at opbygge og fastholde stærke relationer til bygherre, rådgivere, fagentreprenører og øvrige samarbejdspartnere. Du har det fulde ansvar for projektets fremdrift og sikrer, at alle aktiviteter følger tidsplanen via prognoser, styring af mål og systematisk håndtering af risici. Du opbygger og leder projektorganisationen, motiverer dine teams og skaber en kultur præget af både samarbejde, performance, trivsel og tillid. Som projektets primære kontaktperson håndterer du kontraktuelle forhold og sikrer, at NCCs interesser varetages gennem hele processen. Du har desuden ansvaret for økonomi, kvalitet og løbende optimering i tæt samarbejde med et dedikeret og kompetent projektteam. Samtidig fungerer du som bindeled til bygherrerne og NCCs interne organisation, og du vil rapportere status på økonomi og fremdrift til ledelsen og øvrige stakeholders.

Solid byggeteknisk baggrund og erfaring fra store totalentrepriser
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx som bygningsingeniør eller konstruktør, og flere års erfaring som Projektdirektør eller i en lignende rolle. Du har stået i spidsen for totalentrepriseprojekter på +500 mio. DKK og har erfaring med at drive hele processen fra de tidlige faser til aflevering. Du har ledet større projektorganisationer med flere ledelseslag og har indgående erfaring med forskellige typer af entreprisekontrakter. Derudover har du stærke digitale kompetencer og behersker både dansk og engelsk flydende i skrift og tale.

Som person er du resultatorienteret og dygtig til at skabe fremdrift også i komplekse projekter med mange interessenter. Du er en tydelig og engagerende kommunikator, som formår at motivere både medarbejdere og ledere mod fælles mål. Du har stærke relationelle kompetencer og evner at balancere strategiske beslutninger med den daglige drift. Med blik for både detaljen og helheden ser du løbende muligheder for at optimere og forbedre tilgangen til arbejdet.

Tag teten og sæt retning for projekter, der kan forme fremtidens byggeri
Dette er din mulighed for at stå i spidsen for projekter af særlig kompleksitet og sætte et markant aftryk på udviklingen af vores byer og samfund som en del af en af Nordens førende entreprenørvirksomheder. Rekrutteringsprocessen varetages afVenaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant Caroline Toft Pagh på 2286 0870. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Hvis stillingen kunne være dit næste skridt, så upload gerne dit CV du behøver ikke vedlægge en ansøgning.

NCC

NCC er en af de førende bygge- og anlægsvirksomheder i Norden med aktiviteter inden for byggeri, infrastruktur og udvikling af erhvervs- og boligprojekter. De arbejder målrettet på at skabe bæredygtige løsninger, der både gavner samfundet og giver værdi for deres kunder. Med næsten 12.000 medarbejdere i Norden kombinerer NCC lokal indsigt med solid ekspertise på tværs af landegrænser og segmenter. NCC Danmark har hovedkontor i Søborg og er en af Danmarks største anlægs- og entreprenørvirksomheder med eget ejendomsudviklingsselskab. NCC Danmark havde i 2024 en omsætning på omkring 6,5 milliarder DKK og ca. 2.000 medarbejdere. Selskaberne i Danmark er datterselskaber af NCC AB (Sverige), og de er organiseret i de fire forretningsområder, der tilsammen dækker hele værdikæden: NCC Building DK, NCC Infrastructure, NCC Industry og NCC Property Development A/S.