Job Openings Produktspecialist

About the job Produktspecialist

Entreprenant og erfaren MedTech-salgsprofil søges til at etablere og vækste salget af ewimeds stærke produktportefølje i Danmark.


Etablér ewimed på det danske marked

Med direkte reference til direktøren for Danmark og Sverige får du ansvaret for at etablere, opbygge og vækste salget af ewimeds stærke og konkurrencedygtige produktportefølje til hospitaler, klinikker og kommunale enheder i Danmark. I tæt samarbejde med direktøren og dine internationale kollegaer analyserer du markedet og udvikler samt eksekverer din go-to-market plan. Din rolle vil være meget udadvendt, og størstedelen af dit arbejde vil foregå i felten med at etablere kontakter, udvikle relationer med kunderne og dermed sikre vækst i brugen af ewimeds markedsledende produkter og løsninger til gavn for patienterne. Som led i salget vil du bistå med produktsupport såsom deltagelse i implantationer og uddannelse af læger, og du vil ligeledes bruge din faglighed til undervisning af klinikker, hjemmepleje og patienter. Arbejdet vil involvere rejser primært i Danmark, men du vil også skulle skabe og vedligeholde relationer med kunder ved blandt andet at deltage i nationale og regionale konferencer og messer.


Entreprenant og erfaren MedTech-salgsprofil

Du har allerede succesfuld erfaring med salg inden for MedTech og kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, eksempelvis som sygeplejerske. Med erfaring inden for salg og Med-Tech-branchen er du i stand til at sætte din faglighed forrest, når du skal sælge og formidle ewimeds produkter og services. Vigtigst af alt er du udadvendt, proaktiv, selvstændig og løsningsorienteret og trives i en fleksibel hverdag med hjemmearbejdsplads og et arbejde, hvor to dage ikke er ens.


Vær med i missionen om at forbedre patienters livskvalitet

Som den første produktspecialist i Danmark får du muligheden for at etablere en forretning helt fra starten af med en yderst konkurrencedygtig produktportefølje, som er markedsdominerende i de øvrige lande, som ewimed opererer i. Hertil er du med til at sikre ewimeds fortsatte udvikling og vækst samt understøtte visionen om at forbedre patienternes livskvalitet.

Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant Kamilla Höi Pedersen på +45 51880696. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig - det er ikke nødvendigt at medsende ansøgning.


ewimed Danmark A/S

ewimed, som blev etableret i 1992 i Hechingen Tyskland, er en vækstvirksomhed inden for medi-coindustrien med fokus på drænage af pleurale effusioner (væske i lungerne) og ascites (væske i maven/bughulen). Ewimed Danmark A/S er netop blevet grundlagt i 2022, men koncernen omfatter tilsvarende aktiviteter i Tyskland, Sverige, Østrig, Schweiz og Ungarn. Sammenlagt er ewimed den største leverandør i Europa, idet man sideløbende med markedsføringen af egne produkter har et omfattende distributionssamarbejde med Becton Dickinson. For at læse mere om ewimed og deres ydelser, se her.