Job Openings DGNB Konsulent

About the job DGNB Konsulent

Vil du være en del af produktionen hos HusCompagniet A/S og være med til at styrke bæredygtigheden i deres rækkehus satsning? Vil du være med til at gøre HusCompagniet A/S til investorernes førstevalg? Så bliv en del af HusCompagniet A/S som deres nye DGNB Konsulent B2B.

Stå i spidsen for bæredygtighed i HusCompagniets rækkehusbyggerier
Som DGNB konsulent/specialist, med reference til tegnestuechefen, får du ansvaret for at drive alle DGNB-processer i HusCompagniets rækkehusbyggerier. Du vil være den, der sikrer at alle målsætninger for bæredygtighed indfries, samt at alle tidsplaner overholdes. Du kommer til at udbrede viden indenfor området og indgå i dialog med alle parter i projekternes forskellige faser internt såvel som eksternt. I samarbejde med resten af teamet i tegnestuen bliver du ligeledes en vigtig del af den fortsatte udvikling af HusCompagniet A/S.

Bliv en del af en stærk kommerciel tegnestue

Vi forstiller os, at du har en byggeteknisk uddannelse med en baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller tilsvarende og med erfaring fra en lignende stilling – gerne inden for nybyg af rækkehuse. Du besidder et kendskab til bygningsreglementet og du har en naturlig interesse i bæredygtighed og ønsker at gøre en forskel. Du har erfaring med DGNB og er i dag DGNB konsulent eller DGNB-auditor. Du er vant til at være hands-on, men motiveres også af, at formidle og skabe interesse om området i din omverden. Da du kommer til at drive alle DGNB-processer er det vigtigt, at du er i stand til at have mange bolde i luften og har en struktureret tilgang til dine opgaver og hverdag. Du finder det helt naturligt at være sparringspartner for dine nærmeste kollegaer, men også resten af HusCompagniets organisation. Du motiveres af at være i en ung organisation, der er præget af dynamik og entreprenørånd, og du er ikke bange for at udfordre dig selv.

Skal du med på holdet?
Her får du muligheden for at være med til at opbygge, samt bidrage til udviklingen af produktionen i HusCompagniets B2B afdeling. Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden Venaris Executive Search. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant Lars Nordlund Bidstrup, på tlf. 31233018. Du kan uploade dit CV ved at klikke på ”Apply” – vi behøver ingen ansøgning. Alle henvendelser behandles fortroligt. Se mere om Venaris Executive Search: www.venaris.dk.

HusCompagniet A/S
HusCompagniet er nordens største husbygger, der årligt hjælper 1700 familier med at bygge deres drømmehus, med over 40 års erfaring og dygtige byggerådgivere fordelt på 16 lokale kontorer. HusCompagniet A/S´ oprindelige fokus på byggeri af typehuse er de seneste år blevet udvidet med rækkehusbyggeri, og med en styrket interesse i segmentet har HusCompagniet A/S suppleret deres forretning med større projektsalg til private og institutionelle investorer. www.huscompagniet.dk