About the job Projektudvikler
Bliv en del af Københavns største almene boligorganisation i en rolle, hvor du får muligheden for at tage en aktiv del i at forme fsb's store udviklingsprojekter.
Driv nye almene boligprojekter fra idé til realisering
Med reference til bygge-, udviklings- og bæredygtighedschefen vil du som projektudvikler arbejde med store, komplekse udviklingsprojekter og være en central aktør i samarbejdet mellem rådgivere, myndigheder, developere og entreprenører. Du bliver med andre ord motoren bag udviklingen af nye boliger i fsb og bindeleddet mellem mennesker, processer og resultater. Sammen med dine kollegaer får du ansvaret for at udvikle nybyggeriprojekter i de indledende faser. Du får ansvar for at etablere projektorganisationen på den enkelte sag på tværs af fag og aktører. Det bliver din opgave at indgå, styre og forhandle aftaler med myndigheder og samarbejdspartnere. Du kommer til at koordinere projekter, der indgår i større byudviklingssammenhænge, og du vil bidrage til udviklingen af rammevilkår for alment byggeri. Herudover bliver du ansvarlig for at lægge det indledende budget og understøtte processerne, dialogen med involverede parter og sikre, at den gældende lovgivning på området overholdes. Desuden er det en helt essentiel del af rollen at skabe, vedligeholde og sikre et fortsat stærkt tværorganisatorisk samarbejde internt i fsb, og særligt med eksterne samarbejdspartnere, herunder developere, rådgivere, myndigheder, entreprenører, mv.
Projektudvikler med stærke stakeholder management evner
Vi forventer, at du kommer med en akademisk baggrund som arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør, og at du har opbygget solid erfaring med byggeri enten som projektudvikler, bygherre, rådgiver eller entreprenør. Der er flere veje ind i rollen, men vigtigt er det, at du brænder for bygherre- og udviklerrollen og trives i et felt med mange interessenter. Du har desuden en god indsigt i udbuds- og entrepriseret, og så er du stærk kommunikativt på dansk, både mundtligt og skriftligt.
Du er troværdig, empatisk, lyttende, rummelig og tør udfordre på flere niveauer. Du har politisk tæft og er ikke bange for at navigere i det strategiske arbejde og samarbejde. Rollen kræver stærk forhandlingsteknik og en evne til at udfordre og tænke alternative retninger for et succesfuldt samarbejde. Derfor skal du formå at opbygge, vedligeholde og udvikle relationer. Kollegaer beskriver dig som idé- og initiativrig med et gå-på-mod til eksekvering på nye projekter, og så er du løsningsorienteret og konstruktiv i komplekse processer.
Sæt dit præg på fremtidens almene boliger i København
Dette er muligheden for dig, der gerne vil være en del af en organisation, der arbejder for fremtidens almene boliger. Du bliver en del af en professionel arbejdsplads med fællesskab, lydhørhed og udvikling i højsædet. Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Research, Sofie Rudbech Mathisen, på +45 2512 1162. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig – det er ikke nødvendigt at medsende en ansøgning.
fsb – mere end en bolig
fsb er Københavns største almene boligorganisation, der administrerer og ejer ca. 14.000 familie-, ungdoms- og ældreboliger i Storkøbenhavn. fsb's kerneydelser er at bygge, drifte samt udleje gode og sunde boliger, som er til at betale for den enkelte borger i hovedstadsområdet. fsb beskæftiger ca. 310 ansatte, som alle gør en dyd ud af det sociale engagement og et stærkt beboerdemokrati, som er en yderst vigtig parameter for at blive en succes i den almene sektor. Således er fsb mere end en bolig.